Salonen; Kunst, Kjoler, Kaffe & Kiksekage

Branche: Kultur, forlystelser og sport

Beskrivelse

Salonen 4xk er et foreningsdrevet væksthus, med café, butik, galleri og værksted drevet af frivillige. Målet er at støtte kunsten og kulturen, samt et fokus på fællesskab og samskabelse. Og herved at give plads til nye initiativer i byen. Her er plads til kendte som ukendte udøvere inden for kunstens og kreativitetens verden, og her kan vi snakke om alt.

Salonen har åbent hver fredag for events, som kan være alt fra koncerter til foredrag om musik, filosofi, psykologi eller mad. Hver måned udstiller månedens kunstner, som markeres med artisttalk hver 1. fredag i måneden.
Vi tror på lokalt samarbejde
Den anden torsdag i måneden holder vi fællesspisning i samarbejde med byens restauranter. Vores kaffe brygges på bønner fra det lokale økologiske mikro-risteri “Kaffelund”. Hylderne i butikken fyldes bl.a. af lokale kunstnere og kunsthåndværkere.
Genbrug, klima og fremtiden
Med bla kreative workshops og åbent værksted kan man sætte fantasien løs med genbrugs materialer. Cafeen er indrettet med genbrugsmøbler, og du kan selv vælge din egen unikke kaffekop til kaffen – og alt i cafeen er økologisk.
Butikfællesskab Vores butik giver bla. plads dygtige kunstnere, kunsthåndværkere og kreative, som alene kan have svært ved at drive en butik. Samtidig ønsker vi at tilbyde et unikt sortiment. Mange varer indgår som en del af indretningen, derfor er stort set alt i butikken til salg.


Hvad tilbyder vi:

Scene:
Butikken indeholder en lille mini-scene som til dagligt benyttes som legehjørne. Denne kan renses helt for legetøj og fungerer fint som scene for mindre shows. Ellers har vi andre områder i butikken, der kan anvendes som scene.

Kunstvæg:
Vores kunstvæg bruges til udstilling af kunst fra månedes kunstner. Hovedvæggen viser ud mod vores store vinduer og Algade, som er Skælskør “Strøg”. Den har målene 3,3mx2,2m (bxh). Ved siden af denne er der et lille ekstrastykke på 1,3mx1,2m som også kan anvendes. Væggen er malet i neutral hvid og der er anbragt en galleriskinne til ophæng af lettere værker. Der står møbler på gulvet foran væggen og dvs. at værker kan hænges op over ca. 80cm. Væggen er en del af caféen og kunderne har adgang til væggen i alle caféens åbningstimer.

Musikafspillere:
Caféen indeholder et mindre DJ-sæt, bestående af en LP-afspiller, en CD-afspiller, en Ipad og medfølgende stik til mindre højttalere (jack-stik).

Adresse: Algade 26

By: Skælskør

Postnummer: 4230

Kontaktperson: Mia Hoffmann

CVR: 38672584

Branche: Kultur, forlystelser og sport

Nøgleord: Kulturcafe, Eventsted, Butik, Fællesskab, Samskabelse

Find medlem