Referat fra SKEF`s morgenmøde torsdag d. 22 maj 2025 i Bisserup
Formand Pia Kimer bød velkommen til Bisserup Forsamlingshus hvor Bisserup Byting var værter for over 60 deltagere denne morgen.
Nyt medlem i maj: Nauticum – Lamper online
Velkommen til nye ansigter
Oscar Wentzer – Guldagergaard
Lene Kølle, Håndboldklubben Frem 83
Bisserup Byting
Jan fra Bytinget indledte præsentationen af gruppen, som også kan kaldes lokalråd, med en fin film, som Bytinget har fået produceret. Med kun 500 fastboende hvoraf over 100 deltager i arbejdsgrupper, foreninger, aktivitetsudvalg mv. er Bisserup en utrolig aktiv by, som arbejder for at gøre Bisserup endnu mere attraktivt, og særligt for bosætningssted for unge familier. Bytinget koordinere de mange forskellige aktiviteter og er samarbejdsled til kommune og andre aktører.
Alice fortalte videre om vigtigheden af netop unge bosættere, da Bisserup er en af 5 landsbyer i Kirkeskovskolens distrikt, og skolen er meget vigtig for området. Der er derfor udarbejdet en fremtidsplan for området. I et samarbejde med Slagelse boligselskab tages snart det første spadestik til nye seniorboliger hvor adgangskravet er, at man er 60+ og frigør en helårsbolig til salg i området. Der er nemlig ikke nogen, som har lyst til at flytte væk fra Bisserup og derfor er der mangel på helårsboliger til de unge.
Lisbeth fortalte videre om et pilotprojekt støttet af Nordea Fonden som Bisserup deltager i med fokus på sundhed, både fysisk og mental, og de mange forskellige tiltag, det har medført både med inden- og udendørs muligheder for aktiviteter til alle aldre.
Emil – Omeco Mindede om deadlines for moms og årsregnskab, mulighed for kørselsgodtgørelse og fortalte nyheden om, at han har overtaget det tidligere Danske Bank lokale på Algade 24 i Skælskør og forventer at åbne 1.8. Emil har gjort plads til, at invitere andre ind i kontorfællesskabet.
Mette – Sparekassen Sjælland/Fyn præsenterede deres nye navn og logo som er SJF Bank. Skiftet sker da de ikke længere er en sparekasse – har faktisk ikke været det siden 2015, hvor banken blevet omdannet til aktieselskab og blev børsnoteret. I anledning af 200 års jubilæum d. 23.12.2025, var det nu, at det skulle ændres. Husk desuden at Fonden kan søges til både store og små projekter.
Betina – Kunstnerlavet KIT Keramikfestival fylder 10 år, og det skal fejres! Festivalen melder om alt udsolgt med 82 stande solgt på kun 8 dage, og der er mange ting på vej så jubilæet kan fejres med manér. Bl.a. optog igennem byen ved Magila – som i øvrigt søger frivillige til at gå med kostumer, alle kan være med.
Som folkegave til byen i år bliver der en keramisk frise lavet af keramiker Gerda Østergaard og den skal opsættes på væggen af broen mod Norvejen. Dette er kun gjort muligt med hjælp fra lokale sponsorer.
Brændingsevent i Lagunen som afsløres om aftenen, medfører også at der vil være gæster i byen også til aftensmad så lokale restauranter må forventes at få ekstra travlt.
Stor tak til Slagelse Kommune for ekstra støtte i år så de mange jubilæums tiltag kan gennemføres.
Programmet bliver hele tiden opdateret så tjek hjemmesiden for at holde jer opdaterede.
Anette – Kirkeskovskolen og Mohammad – uddannelsesvejleder takkede for de over 20 positive tilbagemeldinger efter sidste morgenmøde og mindede om muligheden for at deltage i JuniorMester-læreprogrammet m.v
Der blev gjort reklame for FlereFaglærte netværket – Hvem skal drive din virksomhed om 10 år? Hvis du vil høre mere om arrangementet, som afholdes torsdag d. 25 september, hvor der lægges op til åbent hus hos virksomheder, så kontakt flerefaglaerte@slagelse.dk
Carsten – Julemærkehjemmet Skt. Hans er tilbage på Julemærkehjemmet, så alle er velkommen d. 23 juni.
Lisbeth Eichen – Slagelse Erhverv der afholdes iværksætterkursus d. 17 juni i Korsør – lær hvordan alle de praktiske ting håndteres. Og et nyt Raketvækst forløb for virksomheder afholdes i oktober.
Steen – Drengerøvsaften er så klar og åbner kl. 16.30 fredag 30 maj. Husk muligheden for gratis reklame på FM-radio kanalen. Kontakt Steen eller Adalbert ved interesse.
Turistforeningen har uddelte midler for Slagelse Kommune – håber det bliver til glæde for de mange, som har modtaget midler.
Museumsforeningen kan d. 4 juni præsentere foredrag om Harboefamiliens historie v/ tidl. Apoteker Peder Harboe.
Peter – Skælskør Vinhandel fortalte om walk and talk event, hvor der laves smagninger i udvalgte butikker i byen. Sommerfesten i Algade d. 21 juni er blevet til en byfest med helstegt pattegris – husk at købe billet til mad via https://skaelskoervinhandel.dk/produkt-kategori/smagninger/
Og læs mere om arrangementet på Facebook – SKEF eller op skef.dk.
Flere butikker har meldt sig til, at dække bord ud for deres butik 🙂
Pia sluttede af med at minde om Sensommeraften d. 29.8. – og tilmelding af boder.
Næste møde er torsdag d. 26 juni kl. 8 på Skælskør Bibliotek og Nordic Custom Made v/Linda Kristiansen er vært.