Referat fra morgenmøde den 28. august

Referat af morgenmøde den 28.8.25 på Skælskør Bibliotek

Pia byder velkommen og præsenterer nye ansigter:

Majbritt Vaqué, Nauticum, Webshop der sælger nautiske og maritime varer som f.eks. lanterner og skibslamper.

Dorthe Backmann, Smartos Group

Nina Frost – konstitueret leder på Skælskør Billedskole

Lykke Pedersen – ny partner i FriRUM lab

Charlotte fra Skjelledgård Gårdbutik ved Boeslunde

Nye medlemmer siden sidst velkommen til

Ahlers massage

SK-energi

 

Lotte Brøns, Luxuslife, er vært på dagens morgenmøde

Lotte havde medbragt nybagte boller til morgenmødet 😊

Lotte brander under navnet SIKANI, som er produkter fra Sicilien.

Bl.a. salt fra Sicilien – Lotte fortæller om processen, produktionen og nødvendigheden af salt.

Startede med salg af salt og har udvidet med mange andre økologiske produkter, f.eks. olivenolie, urter, pasta, pankomel, rismel, chokolade og antipasti produkter, som alle er lokale fra Sicilien.

Vi hørte en spændende fortælling om opstarten og samarbejdspartnere på Sicilien.

Appelsiner og citroner fra området tages hjem til DK til jul.

Lotte har lager i det gamle andelsvaskeri i Skælskør

Alle varerne kan købes i webshoppen sikani.dk. Når I bestiller, så skriv, at I er medlem af SKEF, så trækkes fragten fra og Lotte leverer.

 

NYT fra Karen og Lykke fra FriRUM lab

Karen har drevet FriRUM lab i 10 år, hvor basen har været i Slagelse.

Lykke, som er blevet partner, har i flere år været ansat i Frivillighedscentret. Lykke er drevet af at skabe fællesskaber, at skabe noget sammen og at der skabes plads og rum til alle.

Lykke og Karen har via deres jobs haft flere samarbejder de sidste 3-4 år.

FriRUM flytter fra Slagelse til Skælskør i Algade 16 –Wilken-Jensen huset. Starter op på adressen i løbet af efteråret. Det skal være et hus fuld af værksteder og fællesskaber. Lige nu er der ansat 12 medarbejdere på deltid, fleksjob, frivillige.

Der bliver Værkstedscafe og butik – primært med de unge, som også bliver meddriftere.

Kom endelig hvis I har gode ideer, tanker og/eller gerne vil være med.

Deltager i Sensommeraften foran Algade 16.

 

Per fra Museumsforeningen

Nu er der lavet 25 sølvkrucifiks smykker, som sælges fra Bymuseet.

 

Sommeren v/Pia

Der har været mange events og aktiviteter i byen. Der sker rigtig, rigtig mange ting. Der er stigende besøgstal i byen – bl.a. melder Kasper fra Postgården om stigende besøgstal.

Der har været en hollandsk Tv-kanal på vores kanter – og bl.a. også på Campingpladsen i Boeslunde. ”Filmen” når rundt til omkring 400.000 seere i Holland.

Søndag morgen kl. 8.00 padler den 6 dobbelte verdensmester i stand UP padle gennem Fjorden og slutter ved Storebæltsbroen. Det hele bliver også filmet og brugt til markedsføring af Sjællands Vestkyst.

Tak for stort engagement og mange gode aktiviteter til Sensommeraften – Det sætter Skælskør og hele vores lokalområde positivt på landkortet.

Solskinsbogen

Solskinsbogen er udsolgt, og det gode salg har betydet, at der har været mulighed for flere aktiviteter i byen. Alt overskuddet fra salget går til aktiviteter i byen. Deadline er den 10. september for at være med i den nye bog, som udkommer 1. november. Materiale er udsendt.

 

Den gamle Station

Åbner op til Sensommeraften, så man har mulighed for at kigge indenfor i ventesalen. Der er kommet mange forslag, men formålet er endnu ikke på plads. Skælskør Stations Venner er etableret og brugsretten til bygningerne tæt på at være på plads. TAK til Søren Malling og Harboe for et meget fint samarbejde.

 

Frontløberprisen – uddeles til Erhvervs Awards d. 8. november 2025.

Gives til en som går foran med det gode eksempel. Vi kender alle sammen nogle der gør det rigtig godt og lige lidt ekstra. Håber at I vil lave nogle indstillinger på dem, som I kender, som er en god frontløber.

Har du en favorit? Så send en mail til hsm@event-slagelse.dk med den virksomhed, du vil indstille. Send din indstilling senest 12. september 2025.

I din mail skal/kan du give en KORT baggrund for din indstilling. Hvorfor mener du at netop den virksomhed skal modtage Frontløberprisen 2025?

Læs mere Indstil en virksomhed til årets Frontløberpris – Skælskør Erhvervsforening

 

Maria

Lyserød lørdag den 4. oktober.

Maria samler BH’er ind i butikken – Profil Optik. Er nu oppe på 8-900 meter – vi skal nå op på en kilometer!! Så kom ind i butikken med BH’er, som ikke længere bruges.

Der er arrangeret løb/gang på dagen på hhv. 2 og 5 km i samarbejde med Skælskør Løbeklub.

Der er sponsoreret frugt og juice til dagen

Maria vil blive meget glad for sponsorerede gevinster – info er sendt rundt.

Der er også mulighed for at bidrage på andre måder. Se mail som er sendt ud i går den 27.8.

 

Skælskør Rengøring 25-års jubilæum 1.9.

Gitte startede op for 25 år siden og har 25-års jubilæum den 1. september. Gitte holder ikke jubilæum, men vil bare sige tusind tak for samarbejdet i og med byen.

Vi ønsker et stort tillykke.

 

Lisbet Eichen fra Slagelse Erhverv

Slagelse Erhverv har en palette af gode tilbud i løbet af efteråret.

Til nye iværksættere er der f.eks. 7 aftener på iværksætterkursus.

Raket vækst – nyt forløb i foråret for allerede opstartede iværksættere

Tilbud med kursus om bl.a. ejerskifte.

Business Brunch – i morgen på Trailergården.

Business Brunch på SUK – et godt sted at møde op som virksomhedsejer.

Se mere på Slagelse Erhverv Erhvervsarrangementer og netværk – Slagelse Kommune

 

Jeanette fra Musisk Forening og Ungeenheden i Slagelse Kommune

Der er Moon jam den 4. oktober i Det Røde Pakhus. Der er stadig billetter.

Jeanette er desuden ansat som fritidskoordinator i Slagelse Kommune og vil meget gerne have en melding, hvis I har ledige unge jobs.

 

Kasper fra Postgården

Den 12.9.er der igen i år Musik ved havnen. Der er brug for frivillige hænder før/under/og efter arrangementet. Både enkeltpersoner eller foreninger må meget gerne melde ind

Bands spiller som udgangspunkt gratis – og giver dagen overskud deles det.

Cafe 45 åbnes op i uge 42 i forbindelse med Græskarfestivalen.

Desuden er der gang i planlægning med julefrokost, fællesspisninger, børnejulefest i salen og musikevents.

Kasper har brug for glas – og det gør ingenting, at de er forskellige, så hvis I har for mange eller bare nogle I kan undvære, så kom med dem på Postgården.

 

Jørgen Daugaard Fra LIONS Harboe ræs

Salget går fint. Og tak til dem der har købt lodsedler, og dem der agter at købe. Arrangementet er den 6.9 kl. 13 ved Skælskør Havn, hvor der smides 3000 bolde i havnebassinet, og vinderne trækkes op fra en båd. Overskuddet går til, at LIONS kan uddele julepakker, og det kan de kun, når vi køber lodsedler.

 

Græskarfestival

Der er åbent for billetsalg via hjemmesiden og programmet tilføjes løbende flere events/aktiviteter Program 2025 – Græskarfestival

Næste møde er torsdag den 25. september

Her er Boldklubben er vært. Vi mødes i Skælskør Boldklub og Idrætsforening, Sorøvej 94 i boldklubben.

Seneste nyheder

Gå-hjem-møde om Rute 22

Mød de 4 lokalt valgte folketingspolitikere Peter Skaarup, Frederik Vad, Brigitte Klintskov Jerkel og Louise Schack Elholm. Tilmeld dig Foreningen til Fremme af Den Sjællandske

Læs mere »