Referat af morgenmøde den 29.01.26 i Bøgelunde Forsamlingshus
Pia byder velkommen
Tak for sidst til Nytårskur – tak til det flotte fremmøde, vi var godt 100 medlemmer ude hos Kobæk Strand – tak til Søren Schaardt Larsen fra Sjællandske for den fine omtale.
Pia præsenterer:
Nye medlemmer
Blomsterfryd – Se mere her
Skjelledgaard Gårdsbutik – Se mere her
Nye ansigter:
Victoria og Alem – Ejendomsmæglerfirmaet JOHN FRANDSEN – Se mere her
Nicklas Lind Salvig – LIND AUTO – Se mere her
Vores vært er Bøgelunde Forsamlingshus v/Rita og Kim Relster – Se mere her
Kim fortæller om huset. Bøgelunde Forsamlingshus blev opført i 1884 på initiativ af præsten Schørring. Formålet med huset var at skabe et “folkets hus” til fælles anliggender, oplysning og fællesskab. Huset blev finansieret via aktiesalg i lokalområdet og indviet den 29. september 1884 til en byggepris på 4.041,90 kr. Gennem årene har forsamlingshuset været anvendt til møder, foredrag, baller og foreningsliv.
Stormen i 1999 raserede huset, men med hjælp fra frivillige kræfter er det siden blevet løbende renoveret. Hen over sommeren får huset lagt et nyt gulv med støtte fra Nordea-fonden.
Forsamlingshuset har 25–35 udlejninger om året. Det koster 3.100 kr. at leje huset pr. dag, og det kan rumme op til 100 personer. Frivillige er en vigtig del af husets overlevelse. Der er i alt 22 frivillige, som engagerer sig, fordi “det er sjovt”.
Bestyrelsen (“voksenbestyrelsen”) står for al vedligeholdelse af huset, mens en venneforening varetager de mere sociale og kulturelle aktiviteter.
Rita fortæller, at venneforeningen blev stiftet i 1989. Foreningen arrangerer blandt andet foredrag, sangaftener, grillaftener og vinsmagninger, sælger mad til Drengerøvsaften, laver “Scary House” for børn og barnlige sjæle, har haft besøg af Cirkus Bella Donna og har arrangeret vælgermøder i forbindelse med kommunalvalg, hvor alle partier var inviteret til at præsentere deres budskaber.
Hvis man ønsker at støtte huset, kan man blive medlem for 100 kr. eller sponsor for 1.000 kr.
Morten Hass Augustsen – Virksomhedsservice
Virksomhedsservice er virksomhedernes indgang til Jobcenter Slagelse, når det handler om rekruttering af medarbejdere, fastholdelse af syge eller sygemeldte medarbejdere samt uddannelse og opkvalificering af både medarbejdere og ledige.
Der er seks virksomhedskonsulenter, hver med speciale inden for deres egen branche.
Morten har en klar mission om, at telefonen altid bliver taget, og at man får svar inden for 24 timer. Virksomhedsservice kan kontaktes på tlf. 29114200.
Pia – Åbent hus for bygge- og anlægsvirksomheder i Slagelse Kommune
Den 22. januar deltog 100 personer i mødet, hvor Kommunale Ejendomme og Slagelse Erhverv inviterede bygge- og anlægsvirksomheder i Slagelse Kommune til at høre om kommende udbud hos Slagelse Kommune, Envafors A/S og boligselskaberne. Der kommer et lignende arrangement den 26.08.2026 – hold øje med dette, så vores medlemskreds kan møde talstærkt op.
Pia – Julemærkehjemmet
Pia og Maria overrakte 6.041 kr. i overskud fra Julebørnebanko til Julemærkehjemmet.
I den forbindelse mindede Pia om Julemærkehjemmets spinningevent til fordel for hjælpearbejdet på Julemærkehjemmet samt ungdomsafdelingen i Skælskør Badmintonklub. Eventet afholdes fredag den 20. marts kl. 16–19. Læs mere om eventet her
Pia – Ny flagaftale
Smartos har fået opgaven.
En stor tak skal lyde til Ole Thorbjørn Petersen fra Sten og Have ApS for at have løftet opgaven i mange år.
Pia – Solskinsbogen
Der er fortsat bøger på lager, og der vil derfor komme fokus på Solskinsbogen på de sociale medier i den nærmeste fremtid.
Pia – Forårsmessen søndag den 22.03 kl. 10–16
Der er pt. 25 tilmeldinger.
Der bliver sat telt op på parkeringspladsen, og der kommer boder langs kajen.
Der er stadig ledige stande, så kontakt os på kontakt@skef.dk, hvis du vil have en stand.
Pia – Lys i Mørket
Projektet kører efter nogen startvanskeligheder- Eventet nåede ud til ca. 88.000 på de sociale medier via Destination Sjællands annoncering.
Eventet bliver gentaget næste år, dog i en ny opsætning.
Pia – Borgermøde om stationsbygningen (next step)
Der deltog godt 100 borgere i mødet.
Det er ikke en nem opgave at finde ud af, hvad stationsbygningen skal rumme, men det er vigtigt, at det understøtter det, der allerede findes i byen. Der er stor og positiv interesse fra byens borgere, det lokale erhvervsliv og Slagelse Kommune, som giver god energi til at arbejde videre med projektet.
Pia – Skælskør V
En påmindelse fra Skælskør V om, at man kan booke båden til arrangementer og private begivenheder. Læs mere her
Pia – SKEF-hjemmeside
Husk, at SKEF har en Google-kalender på hjemmesiden, hvor alle events og arrangementer kan blive skrevet ind. Se dem her
Send information til Maria på kontakt@skef.dk med følgende oplysninger: overskrift, dato, tidspunkt og link.
Karen – Frirum Lab
På grund af renovering holder Frirum Lab midlertidigt til i Algade 45 E (bag Gert Radio) og forventer at flytte tilbage i foråret. Workshoppen ”Byg – Tryk & Hyg” i vinterferien afholdes i Det Røde Pakhus, hvor SKEF støtter med skattejagt i Algade. Alle er meget velkomne til at kigge ind i Algade 45 E. Følg med her
Pia – Fastelavn
Som afslutning på vinterferien afholdes der fastelavn sammen med SuperBrugsen den 14.02.26, også i Det Røde Pakhus.
Randi – Bykontoret
Tak for den store opbakning til Skælskør-brochuren. Der arbejdes fortsat på at samle annoncekroner ind.
Hvis der er sider, I gerne vil støtte, men som endnu ikke er blevet besøgt, er I velkomne til at skrive og høre mere på info@bykontoret.dk.
Derudover en lille opfordring til at huske at taste jeres arrangementer ind på KultuNaut Det er gratis, landsdækkende, og journalister orienterer sig ofte her. Hvis det driller, kan Bykontoret hjælpe.
Pia – I pipeline hos SKEF
Medlemstur til Agersø.
Foreningsarrangement med fokus på bestyrelsesansvar, vedtægter m.m.
Mere information følger.
Vi ses igen til morgenmøde torsdag den 26.02.2026 hos Restaurant Kobæk

