Referat fra morgenmøde den 26. juni 2026 på Guldagergaard
Nye medlemmer
Private medlemmer:
Flemming Pedersen
Gitta Levin
Karin Pynt Lund Jensen
Virsomheder:
Magleby Kropsterapi – læs mere her
SALALE JERN & METAL – læs mere her
Nye ansigter
Ida Gerrild Knudsen, Borreby Gods og Teater – læs mere her
Mikkel Larsen, SK-energi – læs mere her
Værter for morgenmødet var Guldagergaard – læs mere her
Direktør Mette Blum Marcher bød deltagerne indenfor i den nyrenoverede værkstedsbygning efter den omfattende brand i 2023.
Mette fortalte om genopbygningen efter branden, hvor kun ydervæggene stod tilbage. Takket være en imponerende indsats fra lokale håndværkere og virksomheder blev der hurtigt etableret midlertidige pavilloner, så aktiviteterne kunne fortsætte. Den store lokale opbakning gjorde det muligt for Guldagergaard at genoptage driften allerede seks uger efter branden og har efterfølgende styrket ønsket om i videst muligt omfang at benytte lokale leverandører og samarbejdspartnere.
Bygningerne ejes af Slagelse Kommune, som har stået for genopbygningen efter princippet ”en til en”. Samtidig har Guldagergaard benyttet lejligheden til at udvikle faciliteterne yderligere. Der er blandt andet opført en ny ovnbygning til cirka 4 mio. kr., ligesom der er skaffet midler til etablering af en ny gasovn med støtte fra blandt andre A.P. Møller Fonden.
Branden medførte store tab. Omkring 400 kunstværker gik tabt, herunder værker fra Guldagergaards begyndelse i 1996. Der verserer fortsat en skadesag på omkring 38 mio. kr., hvor værdisætningen af de unikke kunstværker er en særlig udfordring.
Der blev også fortalt om samarbejdet med Claytopia, som opstod under coronapandemien. Som international kunstinstitution faldt Guldagergaard uden for flere af de hjælpeordninger, der blev etableret under nedlukningerne, og behovet for nye initiativer førte til etableringen af Claytopia. Gennem kreative aktiviteter, workshops og formidling gør Claytopia keramik mere tilgængeligt for både borgere og besøgende og bidrager samtidig til at styrke Skælskør som centrum for keramisk kunst og kultur.
Trods de seneste års udfordringer er Guldagergaard kommet styrket videre. Efter en periode præget af sorg, frustrationer og genopbygning består organisationen i dag af Mette Blum Marcher, PA Oskar Wentzer, souschef Lars Wolthers, seks keramiske værkstedsteknikere og en rengøringsmedarbejder.
Guldagergaard har desuden stor succes med kunstprojekter for alle 3. klasser i Slagelse Kommune, hvor eleverne møder kunst og keramik som en del af undervisningen. Erfaringerne er så positive, at der nu arbejdes på at udvide tilbuddet til flere – og på sigt alle – klassetrin i kommunen.
Oskar Wentzer fortalte også om Guldagergaards butik, som holder åbent hver lørdag året rundt. I juli og august perioden er der åbent alle dage for at imødekomme den øgede interesse fra besøgende og turister.
Efter morgenmødet viste Lars Wolthers deltagerne rundt i den nye ovnbygning, hvor de fik et indblik i de moderne faciliteter, der skal understøtte Guldagergaards fortsatte arbejde med keramisk kunst på internationalt niveau.”
Pia, TRELLEBORG AKADEMI
SKEF deltager i TRELLEBORG AKADEMI, som er faciliteret af Destination Sjælland: 37 udvalgte virksomheder/foreninger arbejder med at udnytte Trelleborgs UNESCO-status og den stigende turisme. Målet er, at det stigende gæsteantal på Trelleborg som blive lidt længere i vores område og gæste f.eks. Skælskør og vores skønne omegn.
Sofie fra Skælskør Børnefugleskydning – læs mere her
De er fuld i gang med forberedelserne til ud 30. De har søgt og søger stadig om sponsorater. Guldkareten er blevet restaureret, men der er meget mere de gerne vil have lavet og renoveret.
SKEF bakker op med gratis morgenbord i Algade lørdag den 25/7. SKEF, der er p.t. ca. 20 morgenborde tilmeldt. Opfordring til alle: reklamer gerne for Fugleskydning til alle børn I kender. En uges leg ude i skoven, dog første dag er på havnen. Børnefugleskydning er fra 1847 og har 180 års fødselsdag til næste, hvor de har løftet sløret for, at Tivoligarden kommer og spiller til optoget til blomsternæste år.
Søren fra Salonen – læs mere her
Salonen tilbyder erhvervsmedlemskab 1000 kr. man får sit logo på deres nyhedsmail.
Nathalie fra SALEALE JERN & METAL
De har afdelinger i Kalundborg, Næstved og Skælskør (Dalhs Metal).
De vil også gerne arbejde med bæredygtighed og har været i kontakt med Slagelse Kommune om biodiversitetstiltag, som de gerne vil dele, så de inviterer til en biodiversitetsdag den 3/9 kl. 8 til 9 på Industrivej 32 i Skælskør. Tilmeld dig her
Pia
Medlemsturen til Agersø – tak for en dejlig tur i godt vejr.
Kommende medlemsarrangementer
- Linda Kristiansen fra Nordic Custome Made faciliterer en workshop den 31/8 ”Kom i gang med AI i hverdagen” – mere info følger.
- Medlemsmøde, under overskriften, Flere Faglærte midt i november – pst. der bliver indlagt en portvinssmagning.
Generel info
Husk SJFbank-fonden, når I skal søge midler. I kan søge her
SKEF 25 års jubilæum den 12/9 (det gamle Handelsstandsforening og Håndværker- & Industriforening)
Fejring fra 10 til 13 i bymidten med 25 meter kagemand og forskellige aktiviteter.
Kl. 13 fejres der videre i Det Røde Parkhus med taler, musik og hygge. Der vil samtidig ske en kåring af årets SMIL – mere om det omkring 1.8.
SKEF har fået en donation på 25.000 kr. til arrangementet fra SJF-fonden og Holmene Holding støtter også.
Der er blevet indkøbt en jubilæumsvin både i hvid og rosé pris 95 kr. Kan købes i Profil Optik. Vinen er købt i Skælskør Vinhandel og FriRum som har designet etiketten. Læs mere her
Tirsdag den 30/6 kl. 13-17: Afskedsreception for Hans Henrik i Steenfeldt Boghandel – Følg med her
Onsdag den 1/7 kl. 8: Åbningsfest – Marianne har overtaget Steenfeldt Boghandel og åbner Skælskør Boghandel.
Fredag den 10/7 kl. 13-15: Åbningsreception hos Nicolai Kaffe & Vinbar, Algade 7. Følg med her
Lørdag den 1/8 åbner smykkebutik og værksted Therslund. Følg med her
Ligeledes lørdag den 1/8: Børnenes dag – Kunstner K.A.O.S. har mistet alle sine farver – børnene skal på skattejagt og finde farverne. Der er også forskellige aktiviteter rundt i byen. Der bliver lavet et kunstværk sammen med børnene, som en gave til byen. Børneloppemarked på plænen. Se mere her
Fra på mandag den 29/6 kan man købe solskinspasset for børn hos Bykontoret eller Nytorvs Konditori. Læs mere her
Sensommeraften den 28/8: Der kommer tilmelding ud snarest – meld gerne ind, hvad I har en aktivitet.
SKEF har indgået en sponsoraftale med Harboe, hvilket vi sætter meget stor pris på. Følg Harboe her
Katrine fra Rod i Naturen – læs mere her
Tilbyder naturbaseret teambuilding for virksomheder + et samarbejde med Kobæk Strand Hotel- og konferencecenter – har workshops for børn i løbet af sommeren og er med på Keramikfestivalen.
Per fra Bymuseet
Har åbnet for sæsonen. Der er vægtergang og byvandring. En skøn nyhed; Dampskibet S/S Skjelskør kommer igen til Skælskør den 14/7 og 15/7 og sejler 4 ture ud på fjorden af 2 timers varighed. Billetter kan købes hos Bykontoret og online, hold øje her
Katrine fra Bøgelunde Forsamlingshus – følg med her
Den 15/8 holdes reception, hvor man kan se det nye gulv, som er blevet lagt hen over sommeren.
Pernille fra KIT – læs mere her
Husk Keramikfestival den 8. juli – det er altid den første onsdag i juli, da det er den dag, som passer kunstnerne bedst.
Næste morgenmøde på Biblioteket den 28. august, hvor SALALE JERN & METAL er vært – læs om her

